CRT Spirits er et dansk import- og distributionsselskab, som ejes og drives af de to købmænd, Peter Dissing Møller og Rasmus Brøchner Hansen. Som spiritus- og vinkøbmænd er vi dedikerede til at finde kvalitetsprodukter, ude i den store verden.
Vi er en Aarhusbaseret virksomhed med kontor i Højbjerg, og har siden 2013 importeret og distribueret vin og spiritus til de danske specialbutikker. I dag servicerer vi over 200 butikker på Sjælland, Fyn og i Jylland samt mange gode restauranter rundt omkring i Danmark, hvor enkelte af disse er præmieret med Michelin-stjerner.
Det er vores vision at levere en helstøbt vin- og spirituspakke til specialbutikker, barer og restauranter. Vores unikke kvalitetsprodukter bakkes op af et solidt samarbejde omkring leverance, markedsføring og produktinformation. Vi tror på at salget af kvalitetsspiritus vil stige de kommende år, såvel i HORECA-segmentet som i specialbutikkerne.
Du kan på denne hjemmeside finde samtlige produkter i vores portefølje. Vi har alt lige fra rom, whisky, cognac, armagnac til grappa, vodka og gin, og bestræber os hele tiden på at skaffe nye og unikke produkter, hvor pris og kvalitet går op i en højere enhed.
Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på mail eller telefon.
Mød folkene bag CRT Spirits
Rasmus Brøchner Hansen
Ejer & direktør
Mød vores direktør, Rasmus. Rasmus er ejer og stifter af firmaet, og tager sig i dagligdagen af driften af virksomheden. Der var Rasmus’ interesse for rom, som startede hele eventyret tilbage i 2013, og det er desuden også Rasmus der står for den overordnede strategi for virksomheden, udtænkt i fællesskab med Peter Møller.
Rasmus foretrækker en fyldig og tør rom fra Hampden, eller en god, gammel armagnac. Han har også en stor kærlighed for vin - specielt vine fra Bourgogne er noget Rasmus sætter stor pris på.
Kontakt på +45 51 23 58 28
eller rbh@crtspirits.dk
Peter Dissing Møller
Ejer & bestyrelsesmedlem
Mød vores medstifter og bestyrelsesmedlem, Peter. Peters foretrukne vin kommer fra Franken i Tyskland, hvor han specielt sætter stor pris på deres sprøde hvidvine lavet på Silvaner- og Riesling-druen. Derudover er Peter også meget begejstret for rødvin fra Côtes du Rhône.
Kontakt på +45 40 78 81 88
eller pdm@crtspirits.dk
Jeppe Brøchner Smed
CFO / Økonomidirektør
Mød vores økonomidirektør, Jeppe. Han har ansvaret for de fleste administrative opgaver, lige fra indkøb til regnskab. Det er ham der er med til at strømline CRT Spirits.
Jeppe kan li’ det meste, men hvis man tvinger ham til at vælge noget, som han er særligt glad for, så står rom og rødvin øverst på listen.
Kontakt på +45 22 48 80 60
eller jbs@crtspirits.dk
Nicolaj Boye Steensen
Off-trade sælger i Jylland & Fyn
Mød vores kørende sælger, Nicolaj. Nicolaj servicerer vores kunder i Jylland og på Fyn, og er medvirkende til, at vores produkter er at finde på hylderne i det ganske land. Du kan tit og ofte finde Nicolaj hos vores mange kunder, når han ved smagninger formidler vores produkter på bedste vis.
Røget single malt whisky fra Skotland er Nikolajs førstevalg, når det kommer til spiritus, men han holder også meget af en god tør rom fra fx Barbados.
Kontakt på +45 22 28 80 60
eller nbs@crtspirits.dk
Jette Schmidt
Grafisk designer / Marketingkoordinator
Her ser du Jette! Jette har været med på holdet siden 2018, og sidder med alt det grafiske vedr. vores forskellige brands. Tidligere har hun været bl.a. ved Aarhus Stiftstidende og mediebureauet Carat.
Jette er ikke den drikfældige type, men sætter dog pris på et glas vin i ny og næ. Sødmefuld riesling eller en god cocktail er hvad valget falder på, når hyggen liiige skal have et ekstra nyk op.
Kontakt +45 2221 8060
eller jes@crtspirits.dk
Michael Letholm
Off-trade sælger på Sjælland
Mød Michael Letholm, som besøger og servicerer vores kunder på Sjælland og København.
Michael kommer med flere års erfaring fra vin- og spiritusbranchen, hvor han har arbejdet med salg og marketing hos nogle af de største aktører på markedet, samt indenfor langt de fleste spirituskategorier og mixer-produkter.
Når der skal nydes et glas der hjemme, er der ikke noget, der er det foretrukne - det kommer helt an på humøret og hvem man er sammen med. Men skal der vælges, er det typisk vin fra Spanien eller Italien, eller en god cocktail, der sættes på bordet.
Kontakt +45 2112 0627
eller ml@crtspirits.dk
Nicklas Pedersen
Don Papa Brand Ambassador
Mød vores dygtige Don Papa-ambassadør, Niklas! Han er født og opvokset i restaurationsbranchen, som udlært kok og tjener. Hans store interesse ligger for cocktails & spiritus gør ham til en god ambassadør for Don Papa Rum i Danmark.
Niklas' go-to-valg, når det kommer til drinks, er en Rum Old Fashioned, lavet på Don Papa Single Island Rum!
Kontakt +45 2575 8060
eller np@crtspirits.dk