Vi er glade for at kunne præsentere et helt nyt vinhus for jer. Denne gang har vi været en tur i Alsace, Frankrig, hvor vi har fundet en ganske unik vinproducent som laver nogle enestående vine på bl.a. Riesling og Pinot Gris. Det her smager altså helt, helt rigtigt og egner sig særligt til foråret på altanen/terrassen.
Domaine Sohler Philippe er en lille vinproducent beliggende i Alsace, som er en populær vinregion i det nordøstlige Frankrig. Alsace er særligt berømt for sine hvide vine fremstillet på druerne Riesling, Pinot Gris og Gewürztraminer. Regionen ligger i læ af Vogeser-bjergene, hvilket giver et tørt og solrigt klima, som i kombination med en kompleks jordbund gør området velegnet til produktion af vin.
Den første flaske vin fra Sohler blev frigivet i 1964 af Philippe Sohlers onkel. Philippe Sohler sluttede sig til arbejdet i vinmarkerne i 1995 og førte traditionerne videre derfra. I dag står Philippes døtre Lydie og Marine i spidsen for videreførelsen af familievirksomheden. Siden 2018 har vingården gennemgået en økologisk omstilling, og i dag dyrkes markerne med et biodynamisk mindset. Der er tale om skønne vine med masser af karakter og potentiale, og Domaine Sohler Philippe er bestemt et vinhus som vi har store forventninger til!
CRT Spirits ApS
Birkegårdsvej 30, 8361 Hasselager
Telefon: +45 72 11 80 60
E-mail:
info@caribbeanrumtraders.dk