ÅRETS NYTÅRSVINE 2019 🥂🍷🍾
Vi anbefaler disse tre følgende vine til middagen nytårsaften:
🥂 Forret: Domaine Ventoura CHABLIS
🍷 Hovedret med syrlig sauce: Philippe Gavignet Bourgogne Vieilles Vignes
🍷 Hovedret med kraftig sauce: Montecariano Puntara Cabernet Sauvignon
🍾 Dessert: Alexandre Bonnet Demi-Sec Champagne
Spørg efter disse vine hos din lokale vinpusher.
Gode råd til vinen nytårsaften 🥂🍷🍾
Mange er glade for fisk og/eller skaldyr til forretten nytårsaften. Tilbehøret kan naturligvis variere, men en skudsikker vin til fisk og skaldyr vil altid være en hvidvin, med en fyldig krop, frugtige noter (uden at blive parfumeret), som har en mineralsk, saftig syre. Chablis er et glimrende eksempel på dette!
Hovedretten byder ofte på et dejligt stykke oksekød. Det kan både være mørbrad, steg eller en god bøf. Tilbehøret hertil er ikke så væsentligt, det er derimod afgørende, hvilken sauce der serveres til.
En klassisk bearnaisesauce, som ganske vist indeholder store mængder smør, men som samtidig har noget syre og en frisk ”grøn” karakter fra estragonen, vil gå perfekt sammen en rigtig god bourgogne, fordi den har dybde og fylde nok til kødet, men samtidig har den syre og er rank i stilen, så den kan stå op imod syren i saucen.
Er det derimod en reduceret rødvinssauce eller en glace, har vi at gøre med en kraftig sauce, som er rig i smagen med masser af dybde og umami. Hertil vil en kraftig vin, med et rigt tannin bid og en fyldig krop være fantastisk. Cabernet Sauvignon er et glimrende match her, da den besidder en stor, dyb smag med masser af mørke bærnoter og fyldige, modne taninner til at stå op imod den kraftige sauce.
Desserten 🍾🍾🍾
Til dessert er mange glade for at gå over i det lidt mere friske som fx is drevet af frugtsmag – mango, passionsfrugt, ananas eller en sorbet til en god chokoladekage. Det kalder på en sød vin, men vinen skal også indeholde en liflig, frugtig krop og en smule syre, for at kunne spille sammen med det frugtige element i desserten. En Demi-Sec Champagne er glimrende til desserter som dette. Den har sødmen, men også syren til at stå op imod frugten. Derudover har den boblerne, som går ind og virker forfriskende til desserten – og nå ja, det er jo nytår, så man kan ikke få nok Champagne. Demi-Sec er en sød champagne som indeholder mellem 35-50g sukker pr. liter. Denne term er også kendt fra f.eks. Cava produktion, hvor den hedder Semi Seco.
Til velkomst 🍾🍾🍾
De fleste starter aftenen, med et glas bobler til nytårstalen. Vær opmærksom på ikke at vælge en champagne, der er alt for fyldig og ”fed”. Gå derfor udenom ”Blanc de Blanc” champagnerne, da de ofte er meget tunge og fyldige – de passer langt bedre til et ostebordet.
Gå i stedet efter en champagne, som har en sart, frugtig karakter, med et godt syreniveau, som kan virke læskende og forfriskende og gør maven klar til at spise.