info@caribbeanrumtraders.dk
Telefon: +45 72 11 80 60

VELKOMMEN

VELKOMMEN

08 feb 2014

Velkommen til Caribbean Rum Traders første blogpost. Her vil vi løbende skrive om vores absolutte yndlingsemne, rom.  Vi vil også benytte dette forum til, at fortælle interesserede læsere, om livet som rom- købmænd. Her i foråret skal vi i ”embedes medfør” både til Caribien, Sydamerika og Spanien, hvorfra vi vil blogge. Hårdt arbejde! Men vi gør det gerne for jer, det romdrikkende danske folk, så i har adgang til noget kvalitetsrom til fornuftige priser. Uden at nævne navne er der alt for mange rom på det danske marked hvor forholdet mellem kvalitet og pris er usammenhængende, fordi de bliver handlet mellem alt for mange mellemled.
 
Rom har indtaget Danmark, kølhalet sure fætter whisky og ladet snobbede onkel Cognac gå planken ud. Forbrugerne har talt, det samlede billede hos vores forhandlere er, at der for hver flaske Whisky eller Cognac der bliver købt, bliver der købt 4 flasker rom.  Det glæder selvfølgelig en romkøbmand, men det forpligtiger også. Det forpligtiger også til at gøre sit arbejde ordentlig og ikke bare købe tilfældig rom ind af svingende kvalitet, hos mere eller mindre obskure mellemled fordi at det kan sælges på den korte bane eller tro at man skal gå Chef blandere (Maestro roneros, som har stået i lærer i 15 år), i bedende og selv blande sin rom. 
 
Mange af jer vil være bekendt med vores sortiment, men vi arbejder hele tiden på at udvide vores sortiment med kvalitetrom, det behøver ikke at være lige præcis den stilart vi selv drikker privat, så længe det er tale om en velproduceret rom. Der vil løbende komme nyheder i vores sortiment, som du også vil kunne læse om her på vores blog.
 
Vi i Caribbean Rum Traders vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle de mange rom interesserede som har set os og smagt vores produkter ved romsmagninger rundt i hele landet. Det har været en stor fornøjelse at komme rundt og tale med det danske romfolk.
 
Vi ses på disse sider, SKÅL.