info@caribbeanrumtraders.dk
Telefon: +45 72 11 80 60

R&G Eldoze Syrah 2014

Land/Region D.O. La Mancha, Spanien
ABV 14,5 %
Alder 2014

VINDATA:

Land: Spanien
Region: Toledo, D.O. La Mancha
Mark: Eldoze, Finca Rosalejo Estate (økologisk kultiveret)
Drue: Syrah
Årgang: 2014
Modning: 15 måneder i fransk egetræ + minimum 12 måneder i flasken
Alkoholprocent: 14,5 %
Restsukker: 1,2 g/L
Serveringstemperatur: 16-18 °C

Syrah-druen er efterhånden at finde over hele verden, og er samtidig også en meget populær drue når det kommer til produktion af rødvin. Både Australien, Californien og Frankrig er store leverandører af vin lavet på Syrah. Hvor man i Australien laver en kraftig og bærtung rødvin, producerer man en lettere og mere kompleks Syrah-vin i Rhône-dalen i Frankrig – samme drue, men to meget forskellige vine.

Spanien er knapt så kendt for at lave vin på Syrah, men der findes dog eksempler – og en af de bedst eksempler er fra Toledo i La Mancha-regionen, 200 km. syd for Madrid. Her finder vi producenten Finca Rosalejo Estate som sammen med Rolland & Galarreta har kreeret dette unikum af en vin.
Eldoze er en 12 hektar stor vinmark hvoraf ni af dem er beplantet med Syrah-druen. Deres 2014 årgang er helt exceptionel og sammenlignes af mange med de største Syrah-vine fra Nordrhône i Frankrig.

Denne enkeltmarksvin er perfekt balanceret – syrlig, god tanninstruktur, flot frugtighed og en balanceret alkohol. Eminent rødvin som kan kæmpe med de store vine fra Nordrhône.

R&G Eldoze Syrah 2014 er lavet i et oplag på 16.500 flasker og kommer nummereret.