info@caribbeanrumtraders.dk
Telefon: +45 72 11 80 60

Alexandre Bonnet 1990 Oenothéque

Land/Region Champagne
ABV -
Alder 1990

Winemaker, Alain Pailley har arbejdet in-house for champagne-huset Alexandre Bonnet i mere end 30 år, og har nu udvalgt tre exceptionelle vintage-årgange som viser kvaliteten af den champagne som produceres på stedet. Det er tre historisk gode år i Champagne: 1995, 1990 og 1985.

Næsten halvdelen af Champagne-regionen blev ramt af frost i april 1990. De lave temperaturer som var at finde i foråret, påvirkede blomstringen af vinstokkene som dermed blev stærkt forlænget. Alligevel fik man en varm og tør sommer det år, som gjorde at druerne udviklede sig og blev meget store. Den regn der kom i september, bød man velkommen, da den hjalp modningsprocessen af druerne på vej. 1990 er en førsteklassesårgang og klart i top-10 over årgangene fra det forrige århundrede. I dag viser champagnerne fra det år en flot krop, og utrolig dybde med frugtige noter, samtidig med at den stadig besidder finesse.

Der findes kun 50 magnum-flasker fra denne årgang. Dette er vintage champagne på et højt, højt niveau!