info@caribbeanrumtraders.dk
Telefon: +45 72 11 80 60

Antique Lions of Spirits Speyside Region Malt

Land/Region UDSOLGT!
ABV 46,9
Alder 41

Bag navnet Speyside Region Malt gemmer sig et af whiskyverdenens mest prominente mærker, der generation efter generation har produceret whisky i verdensklasse. Destilleriet er et af de få, der stadig er familieejet, og det har været på familien Grants hænder siden 1865. Grundlagt i 1836 i Ballindalloch nåede det kun 29 år hos grundlæggeren Robert Hay, før John Grant overtog det og skabte en whisky, der med tiden er blevet synonymt med Speyside-regionen.

De fleste whiskydrikkere har smagt An Iconic Speyside på et tidspunkt, og både officielle og uofficielle aftapninger repræsenterer essensen af det, man forbinder med udsøgt Speyside-whisky. Destilleriet er desuden hædret og hyldet ved flere lejligheder, og kan endda prale med kåringen som Distiller of the Year i 2006.

Den typiske destilleriprofil byder på karamel, honning, et væld af frugter, samt en blød elegance.

Aftapningen fra Antique Lions of Spirits er 41 år gammel, og der eksisterer kun 230 eksemplarer! Foruden at være et pragtfuldt glas gammel whisky, er den ligeledes et studie i ekstravagant design. Håndværk, kunst og velsmag går op i en højere enhed, og her er tale om kvalitet fra inderst til yderst.

Dette enestående mesterværk har en frisk og ”vokset” næse med duft af mandarin, kirsebær og ny tobak. Urter og honning dukker op, og man fornemmer omgående kompleksiteten. Smagen fortsætter med et sprudlende potpourri af frugt og friske orientalske urter. Tobak og friskhed ala eukalyptus gør sit indtog, og denne whisky er i evig forandring. På den eviglange eftersmag får man mint, kokosnød og æble. Wow!