Glen Moray startede livet som bryggeri tilbage i 1828, men blev omdannet til destilleri i 1897. Destilleriet lukkede dog i 1910, men blev genoplivet i 1923, og har foruden nogle få år, kontinuerligt produceret en blød og dejlig Speyside-whisky. Meget af denne whisky havner i blends og i de officielle aftapninger, men Glen Moray er ligeledes anerkendt for at producere whisky, hvor man igennem de uafhængige aftappere får kvalitet for relativt få penge.
Destilleriet ligger ved bredden af floden Lossie i byen Elgin, der er hovedstaden i Speyside – den skotske whiskyregion, der kan bryste sig af flest destillerier.
Den typiske profil på Glen Moray er flødekaramel, græs, æbler og noter af blomster og egetræ.
Aftapningen fra Antique Lions of Spirits er 28 år gammel, og der eksisterer kun 216 eksemplarer! Foruden at være et pragtfuldt glas gammel whisky, er den ligeledes et studie i ekstravagant design. Håndværk, kunst og velsmag går op i en højere enhed, og her er tale om kvalitet fra inderst til yderst.
Denne aftapning har en tydelig profil af bourbonvanilje i næsen. Æbler og pærer titter frem, og det hele synes velintegreret . På tungen lander den blidt med flere hvide frugter og forvandler sig til bittersød citrus, græs og grøn the . På den langvarige eftersmag får man mørk chokolade og en snert af tobak, og en udsøgt cremethed forbliver i munden.
CRT Spirits ApS
Birkegårdsvej 30, 8361 Hasselager
Telefon: +45 72 11 80 60
E-mail:
info@caribbeanrumtraders.dk