Bunnahabhain (udtales 'BOO-na-HAven') blev grundlagt i 1881 af William Robertson og brødrene James og William Greenlees, og er i dag en meget blød og let drikkelig Islay Malt. Det lidt besynderlige navn ”Bunnahabhain” er gælisk og betyder "mundingen af floden”. Bunnahabhain er blevet lukket og genåbnet to gange i det tyvende århundrede.
Denne aftapning fra Antique Lions of Spirits er 28 år gammel, og der eksisterer kun 388 eksemplarer! Foruden at være et pragtfuldt glas gammel whisky, er den ligeledes et studie i ekstravagant design. Håndværk, kunst og velsmag går op i en højere enhed, og her er tale om kvalitet fra inderst til yderst.
Whiskyen kommer fra et refill sherryfad og har ligget til modning i 28 år. Whiskyen er tappet på flaske ved 41,3% alkohol. Destilleret tilbage i 1989 – tappet i 2017 – en meget eksklusiv whisky fra Islay.
CRT Spirits ApS
Birkegårdsvej 30, 8361 Hasselager
Telefon: +45 72 11 80 60
E-mail:
info@caribbeanrumtraders.dk