info@caribbeanrumtraders.dk
Telefon: +45 72 11 80 60

Silver Seal Rum Jamaica Long Pond 2000 Aged 18 Years 50%

Land/Region UDSOLGT
ABV 50%
Alder 18 år

Rommen her er en single cask-aftapning og er derfor kun produceret i et meget lille oplag. Rommen har tilbragt hele 18 år på et egetræsfad og er tappet ved 50% alkohol. Destilleret i 2000 og tappet i 2018.

Denne rom er produceret på det lukkede destilleri Long Pond på Jamaica. Long Pond Distillery er kendt for deres full bodied pot still rom, og dette er ingen undtagelse. Long Pond Distillery findes stadig på Jamaica, men stoppede med at producere i 2012. Seagram startede produktion af rom på Long Pond i 1954, men den jamaicanske regering købte destilleriet tilbage i 1977, for igen at blive overtaget af en sammenslutning af finansielle virksomheder og enkeltpersoner i 1993. Man lukkede destilleriet af miljømæssige årsager, da man på daværende tidspunkt ikke kunne behandle overskydende dunder korrekt, og på den måde sikkert skaffe det af vejen uden at påvirke miljøet. I 2016 er Long Pond dog genåbnet ved hjælp af nye kræfter fra Europa.

Dette er en super lækker jamaicarom hvor esterniveauet ligger i midten af spektret – en af de mest balancerede jamaicanere på markedet – banan, mandel og masser af frugtige noter.