Denne rom er blevet destilleret i Guyana, hvor man stadig destillerer rom på gamle, legendariske destilleringsapparater fra både 1700- og 1800-tallet. The Wooden Continuous Coffey også kaldt Enmore (EHP) Wooden Still er det sidste fungerende still i verden af sin slags. Destilleringsapparatet er magen til, hvis ikke identisk med, det første kontinuerlige still nogensinde, som blev bygget og patenteret af Aeneas Coffey i 1832. Dette Wooden Coffey Still er det originale og eneste overlevede fra den gamle Enmore Sugar Estate, som blev etableret af Edward Henry Porter for mere end 200 år siden. Siden 1880 har Enmore Sugar Estate produceret en medium bodied rom med en mild og frugtig aroma.
Denne aftapning er destilleret på det nedlagte destilleri Enmore Distillery, som dog stadig har en stor rørsukkerproduktion i Guyana. Ofte omtales The Wooden Continuous Coffey Still som Enmore Still, da dette er det eneste tilbageværende fra Enmore Sugar Estate. Destilleringsapparatet producerer store mængder rom, men denne rom ses sjældent tappet for sig selv. Demerara Distillers bruger som regel Enmore-destillatet som blandingskomponent i deres egen romserie, men her har du altså mulighed for at smage på den rene Enmore-rom. En meget spændende, elegant og kompleks smagsoplevelse som tilmed har tilbragt hele 27 år på fad.
I duften finder man røde bær, finer og lakrids. Det er en virkelig tung oplevelse, som bærer præg af en ekstremt lang fadlagring. Smagselementerne er ligeledes utrolig dybe og meget mørke. Afslutningen er præget af masser af sød engelsk lakrids. Der findes to 27 år gamle Enmore aftapninger i Silver Seal Rum 2016 udgivelsen og der er stor forskel på disse. Enmore 50,3 % aftapningen er mere ”potent” end Enmore 50 %, hvor Enmore 50 % er lidt mere afstemt og afbalanceret. Elsker man fart over feltet bør man vælge denne aftapning.
Der findes kun 113 flasker af denne aftapning...
CRT Spirits ApS
Birkegårdsvej 30, 8361 Hasselager
Telefon: +45 72 11 80 60
E-mail:
info@caribbeanrumtraders.dk