info@caribbeanrumtraders.dk
Telefon: +45 72 11 80 60

Renegade Rum Pre Cask Dumfermline Column Still

Land/Region Grenada
ABV 50
Alder -

Renegade Rum Distillery, beliggende på den caribiske ø Grenada, er intet mindre end et af romverdenens mest nytænkende og visionære destillerier. Renegade Rum Distillery er drevet af terroir-filosofien, en filosofi som er ganske normal i vinens verden, men som sjældent italesættes i rommens verden. Smager alle sukkerrørstyper ens? Er der forskel på smagen af rommen ift. hvor sukkerrørene dyrkes? Naturligvis! Og det er dét som Renegade Rum Distillery viser på bedste vis med deres nye aftapninger.
De første dråber løb fra destilleringsapparaterne i 2020, hvilket vil sige, at destilleriet er ganske ungt. Man har allerede tilsidesat de første tønder med rå rom, som nu ligger og modner på destilleriet. Vi må dog vente på Renegade’s modnede udtryk lidt endnu, og først og fremmest koncertere os om de ikke-modnede romtyper, som går under navnet ”pre-cask”.

På den nordlige del af Grenada, ikke ret langt fra Renegade Rum Distillery, ligger sukkerrørsgården Dunfermline. Dunfermline er igennem århundrede blevet brugt til dyrkning af sukkerrør, faktisk helt op til 2004 hvor orkanen Ivan ødelagde det gamle Westerhall Rum Distillery. Nu dyrkes der igen sukkerrør på gården, denne gang af typen Lacalome Red, som er en sakkaroserig sort. Denne høstes fra marken Skean’s Field, som er på terroir’et kendt som Mango Lane.

Renegade Rum Pre Cask Dumfermline Column Still består udelukkende af sukkerrør af type Lacalome Red. Rommen er dermed produceret på en enkelt sukkerrørssort fra en enkelt mark. Det er yderligere værd at nævne, at rommen er fermenteret på friskpresset sukkerrørssaft og efterfølgende destilleret via destilleriets twin coffey column still. Og med en alkoholprocent på 50, understreges terroir’et på bedste vis, og giver en smagsoplevelse som er intet mindre end unik!

DATA FOR ROMMEN:

Serie: Single Farm Origin Pre-Cask Rum
Terroir: Mango Lane
Mark: Skean’s Field-marken på gården Dumfermline
Sukkerrør: Lacalome Red
Høst: Årgang 2020
Fermentering: Sukkerrørssaft
Destillering: twin coffey column
Modning: Ingen
ABV
: 50 %

Smagsnoter:
Vegetabilsk rom med en god balance. Noter som tomat, hø og colanød præger denne smagsoplevelse.

Har du lyst til mere information om denne rom? Bagerst på alle flaskerne i Renegade Rum-serien finder man en særlig ”CaneCode”, som giver alle informationer vedr. tilblivelsen af rommen. Indtast flaskens ”CaneCode” på https://renegaderum.com/canecode/.