info@caribbeanrumtraders.dk
Telefon: +45 72 11 80 60
Land/Region Puerto Rico
ABV 75,5 %
Alder Op til 3 år

Kraftig, vaniljedomineret og med masser af fadpræg.

I traditionel spansk romstil er Don Q 151 Rum destilleret i en kombination af et kontinuerligt multikolonne-destilleringssystem samt en enkeltkolonne, og efterfølgende modnet op til tre år i egetræsfade af amerikansk hvideg. Rommen er en blanding af medium tunge og meget tunge romkomponenter fra destilleriets lagerhaller. Modningen tilfører en kraftig karakter af vanilje og karamel, og smagen forstærkes samtidig da rommen er tappet ved hele 75,5 % alkohol.

Don Q bliver produceret af Destilería Serrallés på Puerto Rico i Caribien – et hypermoderne romdestilleri som den dag i dag stadig er familieejet. Igennem seks generationer har familien Serrallés stået bag destilleriet, som producerer øens bedste rom; Don Q. Tilbage i 1865 importerede Don Juan Serrallés et lille kobberpot still og destillerede hermed den første rom solgt under Serrallés-navnet. I 1934 lancerede destilleriet Don Q-brandet, opkaldt efter romanen Don Quixote af Miguel de Cervantes fra det tidlige 1600-tal – Serrallés-familiens yndlingsroman.

Don Q 151 Rum repræsenterer den lette og modnede romstil … bare på steroider. Det er en rom som er skabt til tiki-cocktails så som Mai Tai og Zombie, og som kan være med til at give ’det der ekstra’ til smagsoplevelsen.  

Opskrift på Mai Tai

Ingredienser:

3 cL Don Q Cristal Rum
3 cL Don Q 151 Rum
3 cL frisk limesaft
2 cL sukkersirup
2 cL mandelsirup
2 cL triple sec

Fremgangsmåde:

Alle ingredienser shakes over is og serveres i et glas med knust is. Pynt med frisk mynte.