På Martinique finder man det lille håndværksdestilleri A1710, som er et af de få destillerier på øen som benytter sig af batch-destillering. A1710 startede produktion af rhum agricole, som er den primære romtype på Martinique, tilbage i 2016, og er i dag kendt for at lave den bedste hvide rom på øen. Deres romstil er kraftfuld men også blød og fyldig, og deres tilgang til terroir og sukkerrøret er uden sidestykke det mest seriøse på Martinique.
Denne særlige rom går under navnet Bête à Feu, og er en af destilleriets nyere aftapninger. Ildfluen som pryder etiketten, kan ses over sukkerrørsmarkerne når skumringen indtræffer, og er en fast del af den store biodiversitet som findes i de økologiske sukkerrørsmarker hos A1710.
A1710 Bête à Feu Rhum Blanc Extraordinaire er batch-destilleret på frisk sukkerrørssaft, som er resultatet af ét pres. Destilleringen af denne rom er foretaget i destilleriets smukke pot still, som har fået navnet ’la Belle Aline’. Det er et single copper pot still kombineret med en mindre kolonne indeholdende syv kobberplader. Rommen er langsomt reduceret og tappet ved 50,9 % alkohol, og egner sig exceptionelt godt til ti’ punch, eller som ingrediens i diverse tropiske cocktails.
A1710 Bête à Feu Rhum Blanc Extraordinaire smager af: Friske sukkerrør, blomstret og frugtigt med pærer, honning, peber og mineralsk eftersmag.
Awards:
Caribbean Rum Awards: Double Gold 2020
Top Rum: Superbe 2021
World Rum Awards: World’s best agricole & sugar cane juice 2021
World Rum Awards: Style winner
CRT Spirits ApS
Birkegårdsvej 30, 8361 Hasselager
Telefon: +45 72 11 80 60
E-mail:
info@caribbeanrumtraders.dk