info@caribbeanrumtraders.dk
Telefon: +45 72 11 80 60

Bapt & Clem’s Distillerie Savanna Rhum Blanc Agricole

Land/Region Reunion
ABV 48,5 %
Alder -

Denne fantastiske aftapning stammer fra det legendariske Savanna-destilleri på den lille ø Reunion i Det Indiske Ocean. Vi har at gøre med en såkaldt ’rhum agricole’, og som farven afslører, en ikke-modnet udgave. Det vil sige, at denne rom ikke har ligget på egetræ, men derimod er tappet som ’blanc’, altså i sin rå form. Det betyder, at rommen giver de rå og umiddelbare noter fra de friske sukkerrør; hø, frisk græs, citron og ja, friske sukkerrør. Rommen er tappet ved 48,5 % alkohol.

Bapt & Clem’s er en uafhængig aftapper fra sydvest Frankrig, nærmere bestemt Armagnac-regionen. Manden bag firmaet er Marc Darroze, som igennem 20 år har arbejdet med armagnac-mærket Darroze. Igennem sit arbejde med armagnac har Marc fundet glæden ved alverdens spiritus, herunder både rom, cognac og calvados. Denne glæde har ført til, at Marc har udviklet Bapt & Clem’s – et uafhængigt spiritusaftapper-brand opkaldt efter hans to sønner Baptiste og Clément.