info@caribbeanrumtraders.dk
Telefon: +45 72 11 80 60

Bapt & Clem’s Agricole Guadeloupe Vintage 2009

Land/Region Guadeloupe
ABV 46%
Alder 12 år

Som noget helt særligt har Marc Darroze fået lov til at opkøbt et batch vintage-rom fra 2009 af Reimonenq Distillery på Guadeloupe. Det er bestemt ikke hverdag, at man ser rom fra Reimonenq hos uafhængige aftappere. Rommen fra Guadeloupe, og Reimonenq, er lavet på den friskpressede sukkerrørssaft frem for melasse, og er dermed af typen Rhum Agricole.

Marc Darroze har et personligt forhold til destilleriet, og har på den måde haft mulighed for at udvælge nogle enkelte fade derfra.

Rommen har en aroma som balancerer vanilje, kandiserede frugter, frisk kaffe og flødekage. Derudover lakrids, ristede kaffe samt cedertræ. På smagen er rommen superflot balanceret med søde elementer samt krydderier herunder hvid peber. Rommen er tappet ved flotte 46% alkohol.

Bapt & Clem’s er en uafhængig aftapper fra sydvest Frankrig, nærmere bestemt Armagnac-regionen. Manden bag firmaet er Marc Darroze, som igennem 20 år har arbejdet med armagnac-mærket Darroze. Igennem sit arbejde med armagnac har Marc fundet glæden ved alverdens spiritus, herunder både rom, cognac og calvados. Denne glæde har ført til, at Marc har udviklet Bapt & Clem’s – et nyt og uafhængigt spiritusaftapper-brand opkaldt efter hans to sønner Baptiste og Clément.