info@caribbeanrumtraders.dk
Telefon: +45 72 11 80 60

Silver Seal Cognac Vallein Tercinier 1989 Grande Champagne

Land/Region Cognac, Frankrig
ABV 51,4
Alder 28

Vallein Tercinier er et familieejet cognac-hus i Cognac hvor man har produceret både cognac og Pineau des Charentes siden 1850, og som i dag bliver ført videre af femte generation i familien.

Silver Seal har opsnappet et meget eksklusivt fad fra Vallein Tercinier som blev destilleret i 1989. Massimo har valgt at tappe det ved fadstyrke, hvilket giver en smagsoplevelse ud over det sædvanlige. Alkoholprocenten siger 51,4 % og dette er i sig selv en sjældenhed, da man oftest ser cognac vandet ned til 40 % alkohol. Heldigvis så har Massimo, med sin forkærlighed for skotsk cask strength whisky, valgt ikke at tilsætte vand til denne 27 år gamle cognac. Den er flasket som Massimo bedst kan lide den – ved fuld fadstyrke – og mange tak for det! … for nøj, hvor det smager!

Massimo Righi har fortalt, at da den nyligt afdøde Silvano Samaroli (legendarisk italiensk spirituskøbmand indenfor både rom, whisky og cognac), smagte denne aftapning blindt første gang, blev han så overvældet over smagen, at han vurderede den til måske at være det bedste glas spiritus han nogensinde havde smagt. Og det siger ikke så lidt, når det kommer fra en mand som Silvano!