info@caribbeanrumtraders.dk
Telefon: +45 72 11 80 60

Darroze Biologic Armagnac 2001

Land/Region Armagnac, Frankrig
ABV 48,5 %
Alder 18 år gammel

Den stadigt stigende efterspørgsel på økologiske drikkevarer har skabt dette unikke produkt; en bas-armagnac produceret på økologisk dyrkede vindruer, økologisk certificeret naturligvis, og som derfor henvender sig til dig der ønsker bæredygtigt produceret spiritus.

Vi har her at gøre med en økologisk armagnac som er modnet siden 2001 på lokalt fransk egetræ. Basen for denne armagnac er økologisk dyrkede Folle Blanche-druer.

Dette er ganske enkelt en overdådig armagnac, fyldt med krydderier og lækre rancio-noter (chokolade, rosin, nødder og honning). Tappestykren er på 48,5 % alkohol og med 18 år på fad, så får man en utrolig blød og kompleks armagnac.