Glen Scotia destilleriet blev etableret i 1832 af Stewart Galbraith, og forblev familieejet op til slutningen af 1800-tallet. Siden da har destilleriet skiftet hænder mange gange, men siden 1996 har det været ejet af Loch Lomond Distillers. Det siges at destilleriet er hjemsøgt af en af dets tidligere ejere, Duncan McCallum. McCallum druknede sig selv i Campbeltown Loch i 1930, efter at have indset at han var blevet snydt for en formue under en forretningsaftale.
En typisk Glen Scotia whisky er medium bodied med svage noter af røg og salt.
Der er tappet 225 flasker af denne single malt whisky, som kommer fra fad nummer 38. Whiskyen er endvidere destilleret i 1992 og tappet på flaske i 2014, hvilket giver en lagringstid på 22 år. Farven er meget mørk – en yderst flot farve, som er kendetegnet ved en whisky som har tilbragt mange år i egetræsfade. Denne whisky er en single barrel aftapning og tappet ved fadstyrke på 57,6%.