info@caribbeanrumtraders.dk
Teléfono: +45 72 11 80 60

Silver Seal Enmore 2002 46%

Denne rom er blevet destilleret hos Demerara Distillers i Guyana, som stadig destillerer rom på gamle, legendariske destilleringsapparater fra både 1700- og 1800-tallet. The Wooden Continuous Coffey også kaldt EHP Wooden Still er det sidste fungerende still i verden af sin slags. Destilleringsapparatet er magen til, hvis ikke identisk med, det første kontinuerlige still nogensinde, som blev bygget og patenteret af Aeneas Coffey i 1832, som også lagde navn til apparatet. Dette Wooden Coffey Still er det originale og eneste overlevede fra den gamle Enmore Sugar Estate, som blev etableret af Edward Henry Porter for mere end 200 år siden. Siden 1880 har Enmore Sugar Estate produceret en medium bodied rom med en mild og frugtig aroma.

Ofte omtales The Wooden Continuous Coffey Still som Enmore Still, da dette er det eneste tilbageværende fra Enmore Sugar Estate. Destilleringsapparatet producerer store mængder rom, men denne rom ses sjældent tappet for sig selv. Demerara Distillers bruger som regel Enmore-destillatet som blandingskomponent i deres egen romserie, men her har du altså mulighed for at smage på den rene Enmore-rom. En meget spændende, elegant og kompleks smagsoplevelse.

Fremtoning:
Den unikke fremtoning i rommen kan vi takke kolonnens trækonstruktion for. Duften er flot og imødekommende og byder på egetræsfad med et strejf af citrus, brun farin og tobak. Smagen af ristede nødder og marcipan kombineret med tørrede frugter, giver denne rom sit helt eget udtryk, samtidig med at den oser af demerararom. Selvom der ikke er tilsat sukker er rommen forholdsvis sød og venlig. De 46 % alkohol balanceres virkelig flot.

Der er tappet 600 flasker af denne rom, som er en blanding af flere forskellige fade. Al rommen er endvidere destilleret i 2002. Farven er flot mørkebrun, som er kendetegnet ved en rom, som har ligget på fad i mange år.