info@caribbeanrumtraders.dk
Telefon: +45 72 11 80 60

Generelt om Montecariano

Den italienske vinregion Valpolicella fik sit navn i 1117, men der er blevet produceret vin i området siden de gamle grækere plantede de første vinstokke. Området har igennem verdenshistorien været genstand for skiftende magthavere, og har været under besiddelse af bl.a. Rom, Det Byzantinske Rige, Østgoterne, Venedig og Napoleon, og har bl.a. været et yndet område at erobre grundet den stensikre indtægt fra vinproduktion.

Der er mange teorier om oprindelsen af navnet Valpolicella. Den mest almindelige opfattelse er, at ordet stammer fra det latinske Vallis-polis-cellae - ”dalen med mange (vin) kældre”, og dette beviser det stærke og historiske bånd skabt mellem menneske og jord i området. Valpolicellas mest dyrebare gave til mennesket er dets druer, og vinrankerne strækker sig over hele territoriet, og er smukt integreret i landskabet.

Placeret på højderyggen, der adskiller Fumane-dalen fra Marano-dalen strækker Montecarianos vinmarker sig over de kalkholdige skråninger mod syd. Betingelserne for dyrkning af druer er yderst gunstige her, og takket være det milde klima er druerne plukkemodne i september.

Den italienske familie Gini-Galtarossa bestående af Mariella og hendes to sønner Matteo og Marco, driver den 22 hektar store vingård Montecariano. Igennem adskillige generationer har familien dyrket vin, men begyndte først selv at tappe vinen i 1992, da familien tidligere levede af at sælge til omkringliggende producenter.

Montecarianos vinmarker findes i hjertet af Valpolicella, nærmere betegnet, San Pietro i Cariano. På grund af Lessini-bjergene og eksponeringen fra den sydlige sol, er klimaet i dalen særligt mildt, og dermed ideelt til dyrkning af druer.

Selvom familien påbegyndte egenproduktion i 1992 fungerer huset stadig som underleverandør til større producenter, men brødrene Matteo og Marco sørger for, at de absolut bedste druer bliver brugt til at lave Montecarianos egne vine. Familien producerer op til 100.000 flasker vin om året, men kun en fjerdedel af disse dømmes værdige til at pryde sig med husets navn.

Hos Montecariano bruger man primært Corvina, Corvinone, Croatina, Molinara, Oseleta og Rondinella-druer fra vinstokke, der er mellem 30 og 60 år gamle, og alle vine lagres på egetræsfade fra bl.a. Slovenien. De forskellige udtryk udgives i få tusinde eksemplarer hvert år, og har et udmærket gemmepotentiale.

Montecariano har høstet anerkendelse og flotte scorer fra Decanter, Wine Spectator og Wine Enthusiast, og deres forrygende Amarone della Valpolicella Classico kan som eksempel bryste sig af 94/100 point fra Robert Parker.

Montecariano Madonna del Cariano White
Italien

Denne hvidvin stammer fra marker i San Pietro i Cariano, Valpolicella – for foden af bjergene. Vinen består af 45% Corvina e Corvinone, 20% Pelara, 20% Molinara og 15 % andre sor...

Montecariano VALPOLICELLA CLASSICO DOC
Valpolicella, Italien

Farven på denne rødvin er rubinrød. Dens aroma tilbyder de typiske egenskaber ved Valpolicella med friske indbydende kirsebær, der åbner op til en ekstraordinær stor smag, der gø...

Montecariano Corte Monte VALPOLICELLA CLASSICO SUPERIORE DOC
Valpolicella, Italien

Denne rødvin har en intens rubinrød farve. Den har en behagelig aroma af kirsebær, der blandes med krydderier, sort peber og mynte. Den er yderst elegant og velafbalanceret i sma...

Montecariano VALPOLICELLA RIPASSO CLASSICO SUPERIORE DOC
Valpolicella, Italien

Intens rubinrød farve . Den indeholder aroma af kirsebær, solbær og blåbær, der udvikler sig over imod kaffe, lakrids og balsamiske overtoner. Harmonisk og velafbalanceret samt r...

Montecariano PUNTARA CABERNET SAUVIGNON
Valpolicella, Italien

Vinen er fadlagret i hele 36 måneder. Intens og tæt rubinrød farve med violette antydninger. Dens duft giver bær-agtige antydninger af blåbær, solbær og brombær, der afløses af k...

Montecariano AMARONE DELLA VALPOLICELLA CLASSICO DOCG
Valpolicella, Italien

Denne Amarone er magisk. En yderst koncentreret og intensiv aromatisk vin for de største Amarone-fans. Vinene er fadlagret i hele 36 måneder. Smagen er fedmefyldt med en perfekt...